Til Hostrup Sogneråd
(Et suk fra en knallertkører)
Skal man igennem Hostrup Sogn,
og er ej Ejer af en Vogn,
man føler sig på Gravens Rand,
når gennem Vejens Grus og Sand
sin knallerthjul sig hidsigt vrider –
indtil (o’ve) bardut den skrider –
Man kommer af, på Bakken brat,
Med knallertkørsel er det ”Nat” –
Saa står man der fortabt og sukker,
Inden man inderstinde mukker:
En Gangsti (ak!) der findes ej,
Paa denne vanskelige Vej,
Og dannes der et lille Spor,
fra ”Raadet” lyder nok de Ord,
”Vi spreder Gruset ud paany,
Folk ka’ la’ vær’ at ta’ i By”.
I smukke Haver har og Hjem!
Giv chance for ar komme frem!
Farvel jeg sognet byde vil,
Til bedre forhold stunder til.
Hilsen fra Kristiane Søndergaard, Thorstrup, Sig
Vi deres Suk modtaget har,
og den til efterretning tar,
at Vejen var løs af Grus og Sand
nok skyldes, at der ej kom Vand.
Vi gerne Vejen istand vil gøre,
saa også dem med Knallert kan køre,
men der skal saa mange Penge til,
og dem vi nødig laane vil,
derfor maa vi udskrive dem i Skatter,
og saa maa der rykkes atter og atter,
der regnes dog med at til næste Aar,
vil Vejen lidt Tjære og Asfalt faa.
Saa haaber vi paa, at det bedre gaar,
Og atter Besøg i Hostrup man faar.
Med hilsen fra Alslev-Hostrup Sogneraad
Jens V. Andersen
